Jeg havde egentlig afskrevet de mousserende lambruscoer for tid og evighed, men så var det, jeg for nyligt i forbindelse med Berlingskes vintest faldt over et par flasker boblevand fra topproducenten Cleto Chiarli. Og kunne de drikkes? Det ser vi nærmere på….
Den italienske lambrusco blev berømt på nogenlunde samme tidspunkt som den franske beaujolais nouveau, og de havde én ting tilfælles? Det var en gang billigt sprøjt, som supermarkederne spyttede ud for ingen penge. Da det gik vildest for sig, stod den på 6 flasker for en hund.
Lambrusco-bølgen var kortvarig, og danskerne blev hurtigt trætte af det lyserøde sprøjt. Siden er det gået i glemmebogen.
Lambruscoen kommer fra den italienske region Emilia Romagna
Men så var det, jeg for nyligt blev konfronteret med “den grimme ælling igen”. Denne gang fra en kvalitetsproducent Cleto Chiarli, og overraskelsen var stor. For der var vine imellem, som smagte fremragende. Prisen var/er da også en anden end fortidens supermarkeds-lambruscoer: 120-130 kroner, hvilket gør, at man forventer sig noget af kvaliteten. Men er de så prisen værd?
Ja, så afgjort…..
LÆS OGSÅ: Meursault vs Puligny… Hvad er bedst
Lambrusco laves i 3 udgaver: en rød, en rosé og så den hvide. Den røde er kendt som “den rigtige lambrusco”, mens roséen er den berygtede med et billigvins-image. De hvide er de mindst kendte og blev egentlig opfundet til “sød-hvidvins-drikkere” i USA, lidt i stil med white zinfandel. Men hvad er så egentlig bedst?
Det meste lambrusco fremstilles på charmet-metoden, mens kun en lille del laves som champagne med andengæring i flasken
Jeg har altid haft det svært med røde mousserende vine – hvad enten vi taler australsk shiraz, italiensk brachetto eller noget helt andet. Og da jeg smager to af Cleto Chiarlis røde, er jeg da heller ikke vildt begejstret – om end det skal indrømmes, at der er tale om super vellavede vine. Det er lidt som at få en Cotes du Rhône med bobler ind i munden, og det er mere sjovt end skønt. Mousserende vin i kombination med garvesyre er i min optik et mystisk påfund og en svær kunstart!
Mere interessant bliver det, da kvalitets-rosé’erne kommer i glasset. Chiarlis Lambrusco del Fondatore er toplækker og levende i munden (se nedenfor).
Jeg taber dog mit hjerte helt til den hvide Modén Blanc Brut, en tør fætter, der smager lidt henad god champagne – ja og så alligevel ikke helt, for der er rigtig meget blomsterpræg over den, men yderst delikat.
Summa summarum
Personligt skifter jeg gerne en flaske non-vintage champagne ud for 2 flasker af den hvide Modén Blanc Brut (der faktisk slet ikke er en ægte lambrusco, eftersom den er gjort på druen grechetto gentile) eller 2 flasker af den lyserøde Lambrusco del Fondatore.
Det er da lidt af en anbefaling! Men når det er sagt, tror jeg desværre ikke, at lambruscoen og de beslægtede mousserende vine fra området med en pris på omkring de 130 kr. står til det vilde come back lige foreløbig.
VI HAR SMAGT
# Cleto Chiarli Modén Blanc Brut (hvid) Åben og blomstret i duft med en kant af abrikos, vingummibamser, melon og gær. Det samme i smagen, hvor man også finder en sprød syre og et godt greb. Den mest vinøse af de smagte lambruscoer. Et super godt og prisvenligt alternativ til champagne.
# Lambrusco del Fondatore (rosé). Flot duft af æblekerne og hindbær. Saftig og velbalanceret i smagen med god balance mellem syre, frugtsødme og en lille velproportioneret tørhed. Anbefalet.
# Cleto Chiarli – Vecchia Modena (rosé). Masser af æblekerne, ribs og hindbær i næsen. Saftig og slank med masser af syre og en lille bitterhed, der bider godt til i eftersmagen. Vinen for syreelskere og kendere. Viser lambrusco-druens ægte karaktertræk. Anbefalet.
# Cleto Chiarli – Brut de Noir (Rosé) Røde bær, æble og vådt kelimtæppe i duft. Blød i munden med en let frugtsødme og et lille tørhedsbid i eftersmagen. Ikke knastør, hvilket sikkert vil gøre den populær hos langt de fleste forbrugere.
# Vigneto Cialdini (rød) Lakridskonfekt og tyrkisk peber i duft med en kant af blåbær. Frisk i munden med et let tanninbid.
# Cleto Chiarli – Pruno Nero. Nærmest Rhône-vinsagtig i duft, hvor man finder noter af mørke brombær, æble, peber og lakrids. En let frugtsødme spores i smagen, der forekommer frisk og let med en lille garvesyretørhed.
Vinene er set hos Erik Sørensen Vin
