Argentinsk vin her og nu – Carelli er bedst til prisen

Argentina er hullede veje, en dybt forældet bilpark og tørt klima. Det er som om tiden er gået i stå, når man kører gennem Mendoza – landets vinøse kraftcenter.

Vinene derimod har gennemgået en sand revolution. Kun få – heriblandt Bodega Weinert – holder stædigt fast i den lidt gammeldags og rustikke stil. Langt de fleste er fulgt med tidens trend og laver i dag pivfrisk vin, hvor “frugten sprøjtes helt ud over rampen”.

 

ARGENTINA VS. CHILE

Enrique CarelliArgentinerne har taget kampen op mod naboen Chile. De sammenlignes ofte, men der er faktisk ret stor forskel på de to landes betingelser for at lave vin. Chile er frodigt – Argentina er goldt. En af forklaringerne skal findes i Andesbjergenes placering mellem de to lande, som gør, at skyerne så at sige afleverer næsten al sin regn i Chile, inden de passerer bjergene. Lidt ligesom i Alsace, hvor Vogeserne skærmer for regnen. Det giver andre vækstbetingelser og dermed også helt andre vine.

 

 Chile er gået lidt i stå – Argentina stormer frem

 

I min optik er der ikke tvivl om, at Argentina har et større potentiale for at lave vine med udtalt druekarakter og terroir (kombination mellem jordbund, klimatiske betingelser og vinstok).
Samtidigt er de konkurrencedygtige, hvilket først og fremmest skyldes de lave lønninger på arbejdskraft. En markarbejder tjener for eksempel omkring 400 dollars om måneden.

 

LÆS OGSÅ:  VIN SKAL NYDES – IKKE OBDUCERES…… her 

 

På Vinexpressen har vi efterhånden smagt på en stor del af Argentinas vine, og vi har særligt fundet ét hus, hvor sammenhængen mellem pris og kvalitet skiller sig ud fra mængden: Bodega Carelli, en nyhed på de danske hylder.

 

 BODEGA CARELLI

Carelli er et mellemstort vinhus med omkring 100 hektar vinmarker. 90 % af druematerialet kommer fra egne marker, mens 10 % er opkøb. De opkøbte druer bruges til husets prestige-vine, som først og fremmest skal skabe overskrifter og omtale hos journalisterne, og de er da også ganske imponerende. Ikke desto mindre er det vinene i mellem-pris-gruppen, der overvælder os pga. pris-kvalitets-faktoren.

 

 Hos Carelli er de bedste vine lavet på naturligt gær (fremfor industrifremstillet) og ikke filtrerede

 

Filosofien hos Carelli er at lave gastronomiske vine fremfor Parker-orienterede frugtbomber. Det betyder vægt på rankhed og struktur fremfor rigdom, alkohol og solmoden bassefrugt – en hel befrielse… if I may say so

 

 CARELLIS VINE

Carelli malbec front pageVi har smagt os igennem husets portefølje – lige fra deres muskat-inspirerede Torrontes i det helt billige prissegment til topvinen Carelli Malbec Gran Reserva. Dér hvor huset performer allerbedst er omkring de 50 kroner. Eksempelvis:

# Carelli Malbec Reserve 34 (2010). Åben og frugtig med indslag af lakrids, teblade og knap modne brombær. Smagsmæssigt slank og rank med en enorm koncentration og længde til prisen. Saftig og autentisk vin uden for megen frugtsødme. Et skoleeksempel på Argentinas nationaldrue. Tilbudspris i Super Best: 3 flasker 159 kr.

Når vi hopper vi til deres cabernet i samme serie bliver det faktisk endnu bedre, og prisen er den samme.

# Carelli cabernet sauvignon Reserve 34 (2010). Lækker intensitet med kafferistede toner, solbær og strejf af grafit. Flot struktur med et lille og livligt grenet strejf i afslutningen. Tilbudspris i Super Best: 3 flasker 159 kr.

Carelli er et frisk pust på det danske marked, og strukturen i vinene gør dem afgjort til rigtig gode madvine.

 

[notification style=”success” font_size=”12px” closeable=”false”] Note: I Argentina er stilen ved at vende. Fra at give vinene meget fad, er man på vej mod mere frugtdrevne vine, hvor druekarakteren træder mere frem. Næste step er at smage forskel på for eksempel Uco Valley og Lujan de Cuyo. [/notification]

 

Related Posts

2 thoughts on “Argentinsk vin her og nu – Carelli er bedst til prisen

Comments are closed.