Review Au Bon Climat pinot noir 2022

Flot og karakterfuld pinot fra californiske Bon Climat

Ugens bedste vin er en pinot noir fra californiske Au Bon Climat. En vidunderlig fætter, der strutter af klassisk pinot-friskhed i kombination med en lille buttet frugtsødme, der afslører den som Californisk…

 

# Au Bon Climat – Pinot Noir 2022, Santa Barbara County
Jordbær, rabarber og et strejf af kirsebærsten og vanilje. Svævende og nærmest sart i munden med en lille saftig frugtsødme toppet op med det klassiske syrebid i eftersmagen. Meget pinot-tro vin, hvor man lige fornemmer den californiske varme i baggrunden. 92
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 230 kr.

Andre smagte vine

# Domdechant Werner – Hochheim Riesling 2022, Rheingau
En rigtig kendervin: pivren og knasende tør riesling. Strutter af undermodne æbler og lidt stikkelsbær flankeret af et livligt viff af citrus. Mineralsk med en kant af havsalt i kombination med en en syre, der med skarpskyttepræcision lander flot på tungen. 91
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 220 kr.

 

# Florian Mollet – Pinot Noir Tradition Roc de l’Abbaye 2022, Loire
Søde kirsebær, blå blommesten og et lille strejf af Marie-kiks. Frisk i munden med en letløbende saftighed og en tilpas velafstemt frugtsødme. Ukompliceret vin, der bare smager virkelig godt, og til prisen er den fremragende. Bravo. Høj Genkøbsfaktor. 90
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 90 kr.

 

# Moingeon – Cremant de Bourgogne Brut Prestige, Bourgogne
Glimrende duft af æblekerne, gule blommer, kridt og citrus. Dejlig sprød og frisk i smagen med god renhed i frugten. Livlig cremant, der løbes i mål med et fint syrebid i finalen. 90
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 140 kr.

 

# Heitlinger – Pinot Blanc 2022,  Baden
Ukompliceret forbrugervin. Koldgæret pinot blanc, hvor man finder indslag af honningmelon, grønne æbler, citrus, et pift af gule blommer og grønne grene. Sprød og letbenet i munden med god syrestruktur. Afsluttes af en lille fenolisk tørhed og grapeagtig bitterfinish. 89
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 110 kr.

 

Tjek også sidste uges vinhit fra den australske topproducent Henschke … 

 

# Solenne – Negroamaro – Primitivo 2023, PugliaSolmoden og juicy i duft, hvor man finder indslag af søde kirsebær, lidt tørret frugt, en kant af saltlakrids og en smule tebladsbitterhed. Det samme i smagen, hvor negroamaro balancerer primtivoens voldsomhed og frugtsødme. Vil fungere fint til forårets og sommerens grillretter, hvor marineret kød er i centrum. 88
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 60 kr. 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar