Klassisk og karakterfuld old school bordeaux

I gamle dage skulle man lede længe efter et godt Bordeaux-køb. Sådan er det ikke mere. Blandt de ikke-klassificerede slotte ligger der vinøse skatte til nærmest ingen penge. Eksempelvis ugens vinhit fra det upåagtede Castillon Côtes de Bordeaux. Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg har fået så god vin til prisen….

 

# Chateau Hyot 2020, Castillon Côtes de Bordeaux
Klassisk og lækker Bordeaux-næse: veludviklet med indslag af solbær, modne blå blommer, underskov og lidt grafit på toppen. Blød og saftig i munden med et lille urtet strejf af grøn peber. Afsluttes af en flot og strukturerende garvesyre, der spænder eminent op om frugten. 91
Genkøbsfaktor 9,8/10
Spottet hos forskellige forhandlere til ca. 60 kroner. Amka kan oplyse forhandler på  86914600

 

Andre smagte vine

# Meyrac Estate – Pinot Noir 2023, Pays d´Oc
Vanvittigt godt køb fra Sydfrankrig. Friske lyse bær og lidt kirsebærsten flankeres her flot af en livlig syre, der giver friskhed og nerve. Bravo – tænk at pinot noir til den pris kan smage så godt. 91 p.
Genkøbsfaktor 9,8/10
Spottet hos forskellige forhandlere til ca. 60 kr. Amka kan oplyse forhandler på  86914600

 

# Chateau Tour Prignac 2021, Medoc
Slank Medoc-vin, hvor man finder toner af solbær, friske hindbær og et viff af cedertræ og cigarkasse. Slank og raceren vin, der forekommer elegant og letbenet. Den klassiske bordeaux-garvesyre, strammer til i eftersmagen. 90
Spottet hos forskellige forhandlere til ca. 130 kr. Amka kan oplyse forhandlere på  86914600

 

# Red Tree Wines – Pinot Noir 2021, Californien
Meget typisk, Californisk pinot noir med masser af søde jordbær, lidt rabarber og en velproportioneret frugtsødme. En rigtig forbruger-pinot med lidt til gården og lidt til gaden. De sødlige frugttoner balanceres godt af en lille stenfrugtstørhed i finalen. 89-90
Spottet hos forskellige forhandler til ca. 90 kr. Amka kan oplyse forhandlere på  86914600

 

# Gustus – Shiraz Special Reserve 2022, Sydafrika
Masser af søde og solmodne kirsebær flankeres her af lidt ribs og hindbær. Frugtig og solmoden i munden. Afslutter med en let teblads-bitterhed eftersmagen. 89
Spottet i REMA til ca. 70 kr.

 

Tjek også sidste uges vinhit – den sygeste orangevin fra Alsace… 

 

# Gustus – Chenin Blanc Special Reserve 2023, Sydafrika
Masser af friskhed i duft: honningmelon, pærekerner og et viff af citrus. Sprød og velsmagende vin med masser af syre. Høj genkøbsfaktor. 89
Spottet i REMA til ca. 70 kr.

 

# Paul Mas – Rosorange 2023
Lidt røde bolsjer og bamselineblød jordbærfrugt. Vellavet og blød forbrugerhitter, der vil falde i de manges smag. Afsluttes af en lille saltet mineralitet og et snift af grønne grene. Anbefalet. 88
Spottet hos forskellige forhandler til ca. 80 kr. Amka kan oplyse forhandler på  86914600

 

# Meyrac Estate – Sauvignon Blanc 2023
Koldgæret sauvignon, der strutter af grønne æbler, gule bolsjer, citrus, lidt grønne grene og gule blommer. Frugtig med vægt på friskhed og syre. Høj genkøbsfaktor. 89
Spottet hos forskellige forhandler til ca. 50 kr. Amka kan oplyse forhandler på  86914600

 

# José Maria da Fonseca – Joao Pires 2022 (rosé), Peninsula de Setubal
Meget floral og muscat-agtig duft med indslag af ferskenjuice. Sødlig i munden, der gør den velegnet til let salte oste og ikke for fede og stærke oste. 85
Spottet hos forskellige forhandlere til ca. 50 kr. Amka kan oplyse forhandler på  86914600

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar