Skal du også til Grækenland i løbet af sommeren? Vinexpressen giver dig her en mini-guide til de bedste producenter såsom Gerovassilou (der er inspireret af Guigal), Lazaridi (som har fået konsulentbistand fra Michel Rolland), rebellen Kyr-Yanni samt Gaia, Argyros m.fl.
Tidligere var Grækenland tunge bordvine og retsina. I dag kan man finde fremragende flasker på både restauranter og i de lokale wine shops. Gennem de sidste 15 år har ferier og en enkelt pressetur fået os til at fordybe os i landets vine, og der er bestemt noget at gå efter. Vi har plukket 5 topproducenter ud, men der er efterhånden mange, som gør det fremragende …..
ARGYROS – perfektion på tussegamle vinstokke
Vi starter rundturen med huset Argyros fra Santorini. Vulkanøen er kendt for nogle af de ældste vinstokke i Grækenland – vi taler langt over 100 år. Santorini har dermed også nogle af de laveste udbytter i landet. 50 hektoliter pr. hektar er tilladt, men i realiteten er de som regel en del lavere.
Styrken hos Argyros ligger blandt andet i de ekstremt gamle vinstokke, der år efter år giver intense, mineralske og elegante vine.
I sortimentet finder vi Argyros Estate; en ikke-fadlagret hvidvin på assyrtiko, der år efter år sprudler af friskhed og vibrerende syre. Den knivskarpe profil med masser af citrus og mineralitet får næsten én til at tænke stor chablis.
Assyrtiko er Grækenlands ubestridt bedste grønne druesort
Men prøv også Argyros Estate Vareli (vareli betyder fadlagret). Her er noget af det absolut flotteste græske hvidvin, man overhovedet kan opdrive. Cirka 8 måneder på ny eg giver assyrtikoen en fantastisk kompleksitet. Nogle vil måske hævde, at det ikke er en klassisk Santorini, men BANG hvor er det godt! Som regel et brag af en vin (198 kroner).
Udover de tørre hvide, er Argyros kendt for sine søde dessertvine (vinsantoer fremstillet på tørrede druer.) Deres Vinsantoer går for at være det ædleste og dyreste man kan opdrive i Grækenland. De er super intense med masser af rosinkarakter, fernis og sirup flankeret af den altid knivskarpe syre, der holder det hele flot på plads. Deres 12 års er eminent, men dog ikke helt billig – 540 kroner for en halv liter. De primære druer er her assyrtiko og aidani.
GEROVASSILOU – inspireret af Guigal
Huset ligger i Epanomi lidt syd-øst for Thessaloniki. Gerovassilous wine making beskrives ofte som særklasse. Den kendte vinskribent Steven Spurrier har oveni købet grupperet ham i samme liga som selveste Marcel Guigal, som da også er forbilledet.
Vinene herfra smager meget fransk, hvilket egentlig ikke er så mærkeligt, eftersom Evanghelos Gerovassiliou er uddannet i Bordeaux, hvorefter han tog tilbage til hjemlandet for at løfte kvaliteten af landets vine. Det må man så sandelig sige, at han har gjort. Vinene bliver bedre år for år jo ældre vinstokkene bliver.
En af de bedste græske hvidvine finder vi hos Evanghelos. Den er gjort på druen viognier og hedder såmænd bare Viognier. Næsen og smagen strutter af abrikos og forekommer nærmest parfumeret i sin friskhed. Referencen er helt klart Condrieu-distriktet i den nordlige Rhône-dal, og den kan snildt hamle op med selv store kanonslag herfra (179 kr. hos World of Wine).
Topvinen ”Evangelo” er inspireret af føromtalte Guigal, mesteren af Côte Rotie. Her har vi en blanding af både syrah og viognier (369 kroner). Det er ubestridt en flot vin, men så sandelig også meget international. I min optik er den almindelige og lidt billigere syrah til 229 kroner faktisk mere interessant. Frugten forekommer friskere og er mere syrah´sk uden at miste sin græske egenart.
Selvom der er både græske og internationale druesorter i vinmarkerne, må man konstatere, at det er de franske klassikere, der klarer sig bedst på Domaiune Gerovassilou.
COSTA LAZARIDI – international højoktan fra Nordgrækenland
I området Drama finder vi to Lazaridier, Nico og Constantin, som hver har deres eget vinhus. Efter min mening er Constantins ”Costa Lazaridi” bedst.
Familien blev i tidernes morgen rige på marmor, og de har blandt andet været leverandører til selveste Louvres. I 1992 startede brødrene Nico og Constantin et fælles vineventyr, men splittede hurtigt op på grund af uoverensstemmelser.
Costa Lazaridi er et topmoderne vineri, hvor der lægges vægt på en meget international stil. Huset får som regel et hav af medaljer i store internationale vinkonkurrencer, hvilket vidner om den generelt høje standard. Sammen med franske eksperter har man gennemmoderniseret vineriet, der er spækket med både rustfrie ståltanke og franske fade fra Allier. Men også pneumatiske presser, der maser druerne ekstra forsigtigt og forhindrer bitterstoffer i vinen har fundet vej til deres kældre.
Lazaridis vine er meget varmblodige med fuld gas fremad, og Constantin har fået konsulentbistand fra selveste Michel Rolland, hvilket bestemt godt kan smages i vinene.
Læs også: Rueda – det spanske epicenter for gode rødvine
Markerne er beplantet med både græske og internationale druesorter. Mest spektakulær er deres Oenotria på en blanding af syrah og den græske agiorgitiko-drue (som ellers først og fremmest er kendt fra Nemea). Oenotria, der formentlig er Grækenlands bedste vin, strutter som regel af mørke oliven og brombær pakket ind i en silkeblød frugtsødme. Her taler vi verdensklasse – højoktan, men på den finessefyldte måde (cirka 500 kroner hos H. J. Hansen).
De tørre hvidvine er på et lidt lavere niveau, men koster til gengæld ikke nær så meget. Lazaridi har flere serier af hvide vine. Chateau Julia og Amathystos til cirka 150 kroner er bestemt værd at prøve. Glem alt om oxiderede og slappe hvidvine – her er masser af friskhed og livligt syrebid.
GAIA – huset alle vil måle sig med
Efter en lang årrække at have været ansat hos Boutari, valgte en af Grækenlands absolut bedste wine makere, Yiannis Paraskevopoulos, at starte for sig selv på Santorini. I starten lejede han sig ind hos andre vinhuse med gammelt vinifikationsudstyr, men i 2001 fik han sit eget vineri. Det fik øjeblikkeligt kvaliteten til at stige. Thalassitis er Gaias basisvin, der laves på assyrtiko. Ligesom hos ovennævnte Argyros, er der masser af renhed, frisk citrus og indtagende syre her.
Paraskevopoulos har også en fadlagret udgave af samme vin, der ganske enkelt smager himmelsk. Begge er enormt intense og besidder en næsten burgundisk intensitet.
På rødvinssiden er der også et par spændende vine. Gaia Estate fra Nemea ér og bliver flagskibet. Her har man som regel masser af sødmefulde bær og et velafstemt fadpræg. I Nemea er der varmt, og selvom vinen er lavet i 650 meters højde over havets overflade, kan man godt få associationer til californisk vin. Gaia er en af dem, der anvender ny fransk eg, og der er lagt et meget internationalt snit henover vinen. Det kan være svært at genkende den som Nemea, men superflot er den.
Gaia er en af de absolutte profiler i Grækenland, og som bonus info kan vi nævne, at topvinen ”Gaia Estate” i øvrigt vandt Decanter Magazine World Wine Awards i 2004. Har haft forskellige importører gennem tiden, men er pt. ikke i Danmark.
KYR-YANNI – enfant terrible
I Naoussa finder vi en af de mest fremtrædende vinpersonligheder (læs: enfant terrible) i den græske vinbranche – Yiannis Boutari fra familiedynastiet ved samme navn. Hans personlige stil har altid været kontroversiel for familien Boutari. Eksempelvis opfordrede han engang vinbønderne på Santorini til IKKE at sælge deres druer til firmaet, men derimod selv at forsøge sig som vinbønder. Og i 60erne købte han den højest beliggende vinmark i Naoussa, ”Yianakohori”, uden familiens samtykke. Da uenighederne mellem familiens to brødre med årene blev større, fik Yiannis den omtalte vinmark og afskrev sig samtidigt alle rettigheder til Boutari-navnet. Hans egen vingård kom til at hedde Kyr-Yanni.
Udover fremragende xinomavro, der kan minde meget om den hårde nebbiolo-drue, laves her flere forskellige blends.
Kyr-Yanni var blandt de første til at forsøge sig med at hælde en smule merlot i vinene for at gøre dem en anelse blødere og mere drikkevenlige. Umiddelbart skulle man måske ikke tro, at det var en succes, men gennem årene har der været en hel del eksempler på, at det kan være en fremragende kombination. I dag er huset gået lidt væk fra blandingen af lige netop de to druer.
Topvinen Blue Fox er et mix af hele 7 druer: syrah, merlot, cabernet sauvignon, cabernet franc, malbec, petit verdot og xinomavro. Det fineste udtryk for området finder man i deres rene xinomavro-vine, heriblandt den prisvenlige Ramnista. Der laves i øvrigt også gode hvide hos Kyr-Yanni. Eksempelvis Samaropetra, en blanding af den lokale roditis og sauvignon blanc. Ingen dansk importør
Kig også efter store huse som Hatzimichalis og Boutari på ferien. Her finder man altid prisvenlige vine i sortimentet.
