Review Spindler Lindenhof Forster Riesling Trocken

Vidunderlig hverdagsrieslig fra tyske Spindler Lindenhof

Weingut Spindler Lindenhof leverer bare varen i hver eneste årgang. I løbet af ugen har jeg smagt på deres Forster Riesling 2022, som tidligere hed Mariengarten. Og jeg må bare konstatere, at det er et af mine favoritkøb, når det kommer til tysk riesling….

 

# Spindler Lindenhof – Forster Riesling Trocken 2022, Pfalz
Fejende flot og renskuret hverdags-riesling, der oser  af grønne æbler, kiwi og rød grape. Intens med flot ekstraktrifgdom i kombination med en blød frugtsødme bøffet op med en sprudlende syre, der danser samba på tungen. Afsluttes af et delikat og let fenolisk bid. Vild vin til prisen. 91
Spottet hos Jysk Vin til ca. 80 kr. 

Andre smagte vine

 

# Massimo Rivetti – Langhe Nebbiolo 2022, Piemonte
En vin, der fænger, forfører og bliver bedre og bedre, jo længere man kommer ned i flasken. Helt vidunderlig og klassisk nebbiolo-næse med duft af kirsebærsten, roser, ribs og masser af knap modne blommer. Velstruktureret og elegant med god luftighed. Afsluttes af en fin og strukturerende garvesyre, der rammer den lyse bærfrugt flot ind. Kan konkurrere med rigtig god barolo. 92′
Spottet hos Jysk Vin til ca. 140 kr.

 

#  Ocampos Vidueño –  Tacoronte Acentejo, Tenerife
Orxxx manner – hvor er det bare en lækker duft. Citrus, ananas, et strejf af tropejuice og en kant af ristet kaffebønne. Dejlig cremet i munden med en blød og indtagende frugtsødme efterfulgt af en strutfrisk syre. Afsluttes af en lille saltet mineralitet. 92
Spottet hos Jysk Vin til ca. 250 kr. 

 

# Valpolicella Ripasso – Acinatico 2021, Veneto
En rigtig forbrugerhitter… meget klassisk ripasso med indslag af kirsebærsten, røde bær og så en kant af saltlakrids. Læg dertil en lille buttet frugtsødme i smagen, der siger: kom og ta´mig. Nydelig, vellavet og let tilgængelig vin, der strammes op af en lille stenfrugtsbitterhed i eftersmagen.  89
Spottet hos Jysk Vin til ca. 100 kr. 

 

Tjek også sidste uges vinhit – pinot noir fra Sonoma Coast…. 

 

# Murphy Goode – Pinot Noir 2021, Californien
En rigtig forbruger-pinot med alt det Californien står for: blød og saftig bærfrugt med et imødekommende strejf af grønne grene og lidt urt. En  fint afstemt frugtsødme bliver her fulgt op af en lille stenfrugtsbitterhed i finalen. 90-91
Spottet hos Jysk Vin til ca. 120 kr.

 

# Camino de los Arrieros 2021, Castilla Y Leon 
Umådelig lækker og letløbende saft, der strutter af frisk bærfrugt og ungdommelig livlighed bøffet op med lidt rustikke noter af stald. Lyse røde bær flankeres af lidt skifer efterfulgt af en lille delikat stenfrugtsbitterhed, der leder tankerne hen på beaujolais – og så alligevel ikke, for den er helt sin egen. 91
Spottet hos Jysk Vin til ca. 160 kr. 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar