Anmeldelse Tameran Gran Canaria 2022 Review

Vild hvidvin fra Gran Canarias varme klima

Kan de lave hvidvin på Gran Canaria? Ja, det kan de så sandelig, og det har jeg smagt et fremragende eksempel på i løbet af ugen…

# Tameran – Malvasia Volcanica 2022, Gran Canaria
Super flot duft af brændte mandler, æblekerne, lidt tropesaft og hvid nougat. Slank og elegant hvidvin med et  velbalanceret fadpræg flankeret af en sprød syre, der skaber fine modhager i munden. Overbevisende præstation fra Gran Canaria. Ugens vinhit… 93
Spottet hos Jysk vin til ca. 300 kr. 

Ugens vinhit anmeldelse

Andre smagte vine

# Domaine La Croisee Comtoise – Tradition 2022, Côtes du Jura
Indtagende, delikat og lækker jura-vin. Masser af søde kirsebær, hindbær, lidt karamel, blå blommesten og et viff af lakrids. Det samme i smagen, der strutter af friskhed i frugten og afsluttes med et harmonisk bid i finalen. Bravo. 93
Spottet hos Jysk vin til ca. 170 kr. 

 

# Domaine Denis Carré – Hautes Côtes de Beaune 2022, Bourgogne
Klassisk og lækker duft af kirsebær, lidt kærnemælk og en bagkant af jordbær. Utrolig elegant med en vidunderlig luftighed. En lille bærsødme bakkes flot op af en tilpas moden garvesyre, der rammer frugten utrolig flot ind. 92
Spottet hos Jysk vin til ca. 240 kr. 

 

# Lionel Gosseaume – Les Sauterelles 2023, Touraine
Masser af tomatplanter, græs, grønne grene og lidt saltlakrids i duft. Stram og mineralsk i munden med en lille benet tørhed, der får den til at ligge rigtig godt i munden. Virkelig god sauvignon blanc. 91
Spottet hos Jysk vin til ca. 130 kr. 

 

Tjek også sidste uges pinot-hit fra Friuli i Norditalien… 

 

# Prieler  – Ried Seeberg Pinot Blanc 2023, Burgenland
Livlig og koldgæret østriger med fokus på frisk frugt. Et vognlæs pærer og gule blommer bøffes op med et strejf af honningmelon. Relativt blød i munden, hvor man finder en indtagende og let saltet mineralitet i afslutningen. 91
Spottet hos Jysk vin til ca. 160 kr. 

 

# Paco & Lola – Albarino 2023, Rias Baixas
Frisk og livlig næse med indslag af let undermodne ferskener, hvide blomster, asparges og et strejf af gule blommer. Let samme i smagen, hvor stenfrugtspræget er dejlig udtalt og giver oplevelsen af mineralitet. Det hele løbes i mål med en lille stenfrugtsbitterhed. 90
Spottet hos Jysk vin til ca. 150 kr.

Vinexpressen på Instagram

 

Related Posts

Skriv et svar