Jeronimus Klumme – vin som i gamle dage….

Jeronimus Klumme – vin som i gamle dage….

Det er ikke længe side, jeg drak mig halvplimmelim i en flaske gammel Barone Ricasoli Chianti Classico fra 1967. Letheden ville sikkert have fået mange til at spytte vinen i en balje og udbryde: 

 

“føj for helvede noget tyndt pjask!


Og da helt sikkert den amerikanske vinekspert Robert Parker. Men noget magisk skete i min mund …. vinen var luftig, perfekt drikkemoden og på samme tid frisk i frugten. Ja, nærmest burgundisk i sin sødme og læderagtig som en gammel bordeaux.
Helt sikker meget letbenet, men gammel vin handler ikke om tyngde og styrke. Gammel vin handler om EXTRA dimensioner, man ikke finder i en ung – nemlig sjæl og æterisk sødme…


I de gode gamle dage
blev en chianti lavet med et stort indhold af grønne druer, som gik i druepressen med stilke og hele molevitten – noget man undgår mange steder i dag. Det giver nemlig kant og bittersyre, og det kan forbrugerne ikke lide.

 

LÆS OGSÅ: Så lidt vin kan der være i en flaske

 

Min påstand er, at wine makere i dag er alt for optagede af at lave hurtig, drikkeklar vin med masser af fad og sødmefuld frugt, der kan tilfredsstille de amerikanske vinanmeldere og hovedparten af forbrugerne her og nu! Men man kan spørge sig selv, om de moderne vine vil udvikle sig ligeså flot og æterisk som min Ricasoli fra 67. Jeg kan have min tvivl.


Men så var det,
at jeg alligevel fik håbet lidt tilbage igen. En forårsdag kom Ricasoli forbi København med en samling unge/yngre Chianti Classico´er under armen. De var helt sikkert anderledes end de gamle. Nye fade (men i begrænsede mængder) og lidt mere modenhed i frugten (men stadig med bid og kantet frugt). Nogle ville sikkert sige ”hårde og stilkede som dengang”.
Eksempelvis deres topvin Castello di Brolio Chianti Classico 2010: en krads, tør og lukket fætter, hvor både duft og smag siger: stop, tag mig om 15 år, når jeg er blevet voksen. Ikke til at komme i nærheden af nu, men bestemt en vin med et spændende potentiale.
Lidt sjovere er årgang 2000 af samme vin, hvor vi finder begyndende modne toner med en kombination af skovbund og læder. Her er alt det, der kendetegner en god, gammel vin. Den æteriske sødme skyder katapultagtigt op fra glassets bund. Waou det er lækkert. Lige noget for alle os, der elsker moden vin med masser af elegance.


Og her gik jeg og troede
, at moderne wine making havde pillet al sjælen ud af vin for tid og evighed, men fortvivl ikke – der håb forude! Det er som med aktiemarkedet – efter en dyb nedtur kommer altid en optur. Og det er nok bare spørgsmålet om tid, før producenterne igen finder alle de gamle dyder frem igen og laver vin som i de gode gamle dage….

rolf

Ricasolis vine sælges blandt andet hos Skovgaard Vine

Posted in: Andre artikler, Jeronimus Klumme

Leave a Comment (1) →