Baden – en skarp konkurrent til Bourgogne i fremtiden

Baden tripper i kulissen for at lave en glidende tackling på Bourgogne, og meget taler for, at området vil blive en seriøs udfordrer til de franske stjerner.

Men hvorfor lige Baden?

Fordi det er epicenteret for burgunder-druerne chardonnay og pinot noir. Samtidigt er kvaliteten på Baden-vin eksploderet de seneste 5-6 år simultant med, at priserne på god Bourgogne er steget med raketfart. Det logiske er, at forbrugerne snart må kigge sig om efter alternativer.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg er kæmpefan af Bourgogne. Men jeg må også bare sige, at der indenfor de seneste år er dukket tyskere op, som ser ud til at kunne tage kampen op med de store vine herfra.

På en lille smuttur til Baden for nyligt, fik jeg bekræftet mine anelser om, at der ligger et kæmpe potentiale her.

Hvad er ændret?

For det første er tyskerne blevet klart bedre. De bruger ikke så meget ny eg som førhen. Samtidig høster man tidligere, og der er således mere syre i vinene.

Når jeg tænker på mine oplevelser med Baden-vin for 10 år siden, får jeg et gylp i halsen og et ubehageligt flashback til tung frugtsødme og en overdosis af nye ristede fade. Det er ved at være slut.

Halvdelen af al tysk pinot noir (aka spätburgunder) laves i Baden

Herudover er der, ligesom i bourgogne, en trend med at foretage whole cluster fermentation. Altså gæring af hele klaser på de røde vine for at fremhæve frugten mere, hvilket typisk gør vinene mere delikate.

En lille eksklusiv klub

Det er særligt en lille “klub” af topproducenter i Baden, der driver udviklingen i en anden retning end tidligere. Blandt andet Franz Keller, Salwey og Bernhard Huber, som er i gang med at introducere en ny stil. På en konference i Freiburg blev stilen for nyligt kaldt for Coche Dury-stilen. Altså elegant-bourgogne-på-højt-plan-stilen.

De tre nævnte huse er begyndt at høste ved en oechsle-grad på omkring 90, hvilket svarer til cirka 12,5% alkohol. Målet er at opnå friskere vine med mere mineralitet og syre. Tilgangen virker tilsyneladende godt, for Keller blev for et par år siden blevet kåret som Winzer des Jahres i Gault Millau. Herudover har huset modtaget prisen for ”Kollektion des Jahres” af det tyske vinmagasin Falstaff.

Læs også: Tyske rødvine overrasker – igen

Huber har introduceret en teknik i kælderen, hvor man tilsætter svovl under den alkoholiske gæring. Hos Huber taler man om, at det strangulerer vinen uden at dræbe den. Målet er at gøre den mere mineralsk og elegant – ligesom en Coche Dury.

I Baden smager jeg netop en Huber: Malterdinger Bienenberg Chardonnay Grosses Gewächs. Den særlige svovlbehandling gør den reduktiv og flintet som en stor bourgogne, og man fornemmer en enorm dybde og kompleksitet i smagen, der bare venter på at folde sig ud.

Andre spændende producenter

Men der er nu også andre spændende producenter, som ikke er helt så religiøse med hensyn til alkoholindhold og syre.

Eksempelvis Weingut Wöhrle. Jeg smager deres Gottsacker Chardonnay Grosses Gewächs, der oser af citrus og ananas toppet op med indslag af lidt ristet fad. Ualmindelig smidig i munden og samtidig slank med en gnistrende syre, der eksploderer på tungen som en skamskudt lerdue. En bourgogne-dræber af rang.

Og hopper vi til deres Spätburgunder Kirchgasse GG, finder vi en vin med en ekstremt burgundisk tone af kirsebær og blommesten. Huset foretager whole cluster fermentation her og bruger ca. 30% ny eg. En vin, hvor jeg kvalitets- og stilmæssigt tænker mig selv over i god Volnay på 1. cru niveau.

Jeg besøger også Weingut Shelter, som aftapper deres pinot´er med lav svovling og skruelåg. Husets Pinot Noir N114 er gudedrik med en lækker og flæsket cherry-næse toppet op med en silkeblød frugtsødme. Herudover en vild pop-up-syre i rumpetten, der må skræmme producenterne i Bourgogne. 15 hektoliter pr. hektar fra en lille plot plantet tilbage i 1971…. på kanten til verdensklasse!

Måske det nye Bourgogne….

Stilen er absolut ved at nærme sig Bourgogne, og det er godt, hvis man ser det ud fra et kvalitetsperspektiv. Men det er nok ikke tilstrækkeligt på sigt, hvis producenterne skal vælte Bourgogne af tronen som kongen af pinot og chardonnay.

Tyskerne skal være mindst ligeså gode som franskmændene hele vejen rundt. Det vil sige, at vinene i topsegmentet fremadrettet nok i højere grad skal afspejle terroiret – altså jordbund, topografi og mesoklima. Pt. kan det være svært at skelne mellem for eksempel en Pfalz-pinot og en Baden-pinot, hvilken tyskerne nok må finde en løsning på. Ikke desto mindre kommer de tættere og tættere på de franske stjerner i kvalitet, og priserne er overkommelige, hvilket burde give dem en klar pole position!

Man kan herudover stille sig selv det spørgsmål, om deres pinot´er og chardonnay´er vil udvikle sig ligeså godt som klassikerne fra Bourgogne. Det har tidligere vist sig, at vine fra for eksempel Oregon, Californien og Sydafrika kommer til kort, når det handler om at udvikle sig på flaske. Only time will tell, men i min optik ser det lyst ud for Baden & Co…