Hvor tit får man lejlighed til at smage nøjagtig samme vin med skruelåg og korkprop. Nej vel – stort set aldrig, men på Vinexpressen, har vi haft muligheden for en direkte sammenligning – og korkproppen blev en klokkeklar vinder!
Af Rolf Madsen
Producenter, vinimportører og sågar skribenter har gang på gang sat den samme plade på om, at skruelåg er korkproppen overlegen. Det er naturligvis korrekt, at der i princippet ikke kan forekomme propsmag i en vin med skruelåg (medmindre altså, der er gået noget galt i vinproducentens kælder); og der vil således vil være en lavere fejlprocent på den type vin. Men betyder det så automatisk, at det også er en bedre forsegling til al vin? Svaret er bestemt ikke entydigt.
TESTEN
Vi har testet to flasker af Gunderlochs topvin Nackenheimer Rothenberg (spätlese) i årgang 2003. Skruelågsvinen var, som man kunne forvente mere frugtig, fed og cremet, da al ilttilførsel udefra har været forhindret. Vinen med kork forekom i modsætning hertil slankere med en fin mineralsk tørhed. Den var langt mere levende i smagen, og den naturlige udvikling – som man normalt ville forvente – hvor det opulente aftager med alderen, fik den til at virke mere harmonisk i smag. Skruelågsvinen havde med andre ord beholdt sin fedme og cremethed, mens korkvinen var mere “naturligt” udviklet og havde smidt hvalpefedtet.
DOMMEN
I forsamlingen sad 7 skribenter, hvoraf 5 var for ”korkvinen”, mens 2 syntes skruelågsvinen var bedst. Ud fra vores testeksempel så vi en udvikling under skruelåg, der efter de 5 skribenters mening virkede hæmmende for vinens udfoldelse/udvikling. Argumentet hos de to ”skruelågs-drikkere” var, at vinen var mere frisk og havde et længere liv foran sig.
HVORFOR KORKPROP?
Fordelene ved skruelåg er beskrevet efterhånden mange steder i litteraturen. Men et af problemerne med en del skruelågsvine er, at de som unge kan forekomme reducerede (mangler ilt) og ikke er udviklet tilstrækkeligt, når de aftappes. Man får tit en “forkert” opfattelse af vinen, der virker lukket eller decideret krudtagtig, fordi svovlen ikke er dunstet tilstrækkeligt af. Ofte er man nødt til at dekantere disse vine længe inden de drikkes, så de kan nå at smide eventuelle svovltoner. Der kan være fordele med skruelåg, men det kræver en dygtig wine maker, der eksempelvis kan dosere svovl korrekt og aftappe på det korrekte tidspunkt.
En anden fordel ved korkproppen er – som en af de dygtigste wine makere i Australien, Ben Glaetzer, har udtrykt det – at korkproppen har en evne til at absorbere eventuelle fejl i vinen. Glaetzer anvender selv skruelåg til sine vine, men kan bestemt også se fordele ved andre lukkeanordninger.
Hvorom alting er, så er standarden for korkpropper de seneste år steget markant, så måske vil pendulet ikke svinge helt over i skruelågslejren, selvom udviklingen de seneste år klart har været til fordel den type af lukning!
