Vælg den rigtige vin til julemad med hele svineriet

Hvad er bedst til JULEMAD med hele svineriet? Sidste år afprøvede jeg blandt andet champagne og en tysk riesling spätlese, fordi en god vinven mente, at det var det nye sort…. 

Begge dele var efter min opfattelse for let i munden og fungerede ikke optimalt. Her giver jeg mit bud på, hvilke vine, du bør gå efter …. og hvad du for alt i verden IKKE må åbne juleaften.

 

Undgå de garvesyreholdige vine som bordeaux og barolo

 

Den fede gås, anden og flæskestegen med rødkål, syltede agurker og svedsker er krævende, og vinen skal kunne mange ting på én gang.

 

HVAD ER VIGTIGT:

1) Et højt indhold af alkohol, der kan rense munden for fedt. Man må gerne komme godt op i procenterne her

2) Sødme er et nøgleord. Der skal noget frugtsødme til at balancere det søde i julemaden

3) Der skal også gerne være lidt friskhed til at hamle op med alt det sure

4)  Og for alt i verden: Fravær af tanniner/garvesyre er vigtigt i kombination med julemaden. Tørhed støder uheldigt sammen med det søde i julemaden og får vinen til at virke benet og blodfattig

AMARONERNE

Amaronerne har efterhånden fundet vej til danskernes julebord, men de er sjældent så gode, som mange gerne vil gøre dem til. Jeg har af flere omgange forsøgt mig med amaroner juleaften, men de har tendens til at skuffe, fordi de tit har for meget garvesyre. Personligt foretrækker jeg at vende blikket mod den sydlige del af Frankrig i stedet – eksempelvis Châteauneuf du Pape.

 

LÆS OGSÅ: Vinen til svampe …. her

 

CHATEAUNEUF DU PAPE´erne

De solmodne Châteauneuf du Pape´er kan være excellente i denne sammenhæng. Man bør gå efter de mere traditionelle af slagsen uden for megen garvesyre. Eksempler på gode producenter er Roger Sabon, Domaine Pegau og Vieux Donjon. Førstnævnte laver også god og prisvenlig Côtes du Rhône, som kan bruges til formålet.

 

PINOT NOIR

Man siger, at pinot noir er godt til fjerkræ, og det er det også! Men til julemaden har de klassiske bourgogne-vine det svært, fordi de bliver for lette og drukner på det kraftfulde julebord. Til gengæld kan de oversøiske pinot´er være glimrende. Et enkelt år fik jeg en solmoden argentinsk pinot fra Bodegas Fin del Mundo, og den sad lige i skabet.

 

OG SÅ ALLE DE ANDRE…..

Er man til amerikanske vine kunne man pege på en af de alkoholrige zinfandeller eller en syditaliener. Fælles for dem er typisk deres solmodenhed og saftrigdom uden for anmasende garvesyre.

Nogen har foreslået riesling fra Østrig eller Tyskland med lidt sødme. På papiret gode vine, men i praksis drukner de ofte i de kraftige juleretter.

 

KLASSIKERE DER IKKE PASSER TIL JULEMADEN

Rød boburgogne – den er for let
Bordeaux – den er for tør
Barolo – den er også for tør 

rolf

Related Posts