Med vin følger – som med alt mulig andet – statistikker. Således kom for nylig årets statistik over forskellige landes konsum af vin pr. indbygger. På en suveræn førsteplads finder vi verdens mindste stat, nemlig Vatikanstaten på godt 44 ha.
Egentlig skal det være de cølibatramte prælater vel undt, at de har andet at forlyste sig med. Og er der egentlig noget mærkeligt i, at bærerne af den apostolske succession på den måde hylder ham, der i Kanaan gjorde vand til vin?
I andre vinstatistikker kan vi se, at Danmark stadig ligger højt blandt de vindrikkende lande. Og noget andet interessant: mens forbruget i de fleste lande er nogenlunde ligeligt fordelt mellem hvidvin og rødvin, drikker vi her til lands tre-fire flasker rødvin for hver flaske hvid.
LÆS OGSÅ: VERDENS BEDSTE VIN….. her
Og hvorfor nu det? Nærliggende grunde er det danske klima og den danske kost. Klimaet kalder mest på tunge, kraftige og varmende drikke. Og traditionel dansk mad er ganske tung og fed, hvor hvidvin mest går til det lette og det elegante.
Men der er også andre grunde. De danske vindrikkere, som uden megen tøven er villige til at lægge 100 kroner plus for den elskede rødvin, kvier sig ved at betale 70 kroner for en flaske hvid. Så i mange tilfælde ved de ganske simpelt ikke, hvor god hvidvin kan være.
Og mere endda: hvor dagligvareindkøb ofte er kvindens opgave, er det noget andet med vin. Her træder FAR til, og far vil ha´ rødvin. Når han har fyldt de røde i indkøbsvognen, kommer der højst et par hvide med. For det tilfælde, at der skal havmad til forret, eller der i selskabet skulle være kvinder, der nu absolut vil ha´ det på den måde.
Men fint nok – så bliver der i hvert fald nok riesling, chardonnay, albarino, grüner veltliner, pinot gris etc. til os andre, der er til begge sider, nu den lyse tid er kommet.
Jeronimus
Jeronimus Klumme er skrevet af en af vinbranchens skribenter gennem mange år. Indholdet er udtryk for hans personlige holdning til diverse emner.
