Var der nogen, der for 10 år siden havde sagt, at dansk vin kunne blive til noget, havde jeg svaret: aldrig i livet! Men efter at have siddet i dommerpanelet 3 år træk ved Dansk Vinskue, er jeg kommet i tvivl…

Eller det vil sige, jeg er ikke mere i tvivl om, at dansk vin har en fremtid. De hvide og mousserende er klart bedst. Her er fuld modenhed ikke helt så afgørende for kvaliteten som for rødvinene, der er afhængige af, at garvesyren i drueskallerne modnes helt.

 

De mousserende opnået en guldmedalje 2 år i træk ved vinskuet, hvilket er lidt af en bedrift

 

skærsøgaardEn af dansk vins absolutte topproducenter er Sven Moesgaard fra Kolding (Skærsøgård). Gang på gang høster han medaljer i lange baner. En af de vine, der i år overrumplede os under blindsmagningen var deres Solaris Classic 2015:

# Skærsøgård Solaris Classic 2015. Lækker og undermoden i stil med masser af grønne grene, citrus og en kant af æble. Slank og sprød vin, der ligger umådelig tæt på chablis i stil. Butikspris ca. 150 kr.

Et godt eksempel på, at man ALDRIG mere kan føle sig “sikker” i en blindsmagning. Bravo Skærsøgård.

Fakta om Skærsøgård, der ligger i Dons ved Kolding:

Vingården var den første registrerede og autoriserede i Danmark. Man dyrker druer på knap 6 hektar og har siden årgang 2001 produceret alle typer vin: Rød, hvid, rosé, dessertvin og mousserende vine, der efterhånden er blevet lidt af en specialitet.

Vinene sælges blandt andet hos H. J. Hansen og Vinspecialisten

 

Related Posts