Gambero Rosso i Danmark – Reportage

Gambero Rosso – også kaldet den Røde Reje – er uden tvivl den mest kendte vinguide i Italien. Det er omgærdet med stor spænding, når de én gang om året løfter sløret for, hvilke vinhuse, som tildeles den højeste udmærkning, de magiske 3 glas.

VineXpressen er taget til Moltkes Palæ, hvor en samling prisvindende producenter er på såkaldt Road Tour. Professionelle og amatører har her mulighed for at smage nogle af guidens topratede vine.

16:00 Vi overvældes af Sapaio 2009 fra Bolgheri (kult-området ved kysten i Toscana). For 4. år i træk har Sapaio opnået de eftertragtede 3 glas. 09 var en varm årgang, hvilket klart fornemmes i en meget moden (men ikke overmoden) bærfrugt. Der er masser af koncentration samt strejf af chokolade og  urt. En typisk og super velpoleret vin, fra en af Italiens stjerne-wine makers Carlo Ferrini. Vejl. pris 330 kr. Agent Jens Simonsen henviser til nærmeste importør tlf. 27 11 73 30.

Massimo Piccin - Sapaio
Massimo Piccin – Sapaio

16:30 Efter et par fusere finder vi vej til Umbriens stjerneproducent Falesco, der endnu engang har opnået de 3 glas for vinen Montiano. Årgangen er 2010, der som sædvanligt er lavet på den franske merlot. Ricardo Cotarella er ligesom Ferrini en af de helt store wine makers i Italien. Han er normalt kendt for en meget blød stil, men i de senere år har hans vine fået en anelse mere kant. Montiano besidder  en god stramhed, toner af mørke bær og koncentreret råfrugt. Prisen er uhørt lav 149 kroner v. 6 flasker hos Vinikassevis.dk og udvalgte Super Best Se her

Det bliver på Moltkes Palæ endnu engang klart, at der er store forskelle på de 3 glas. En vin fra Apulien eller Molise er ikke i nærheden af det bedste fra eksempelvis Toscana eller Piemonte. Det er priserne så heller heldigvis heller ikke. Hos Gambero Rosso er de 3 glas udtryk for kvaliteten af vinene indenfor en bestemt kategori!

rolf

 

Related Posts