Jordbund og terroir er (måske) overvurderet

En lille gruppe af vinproducenter i Tyskland kaldet Wurzelwerk sætter nu spørgsmålstegn ved, om jordbunden overhovedet har betydning for vinens karakter. Vi har smagt på gruppens vinøse eksperimenter og er særdeles overraskede…..

Franskmænd, italienere og tyskere er meget optaget af, fra hvilket område vinen kommer. Jordbund og det særlige mikroklima bestemmer vinens smag – påstås det! Men måske er sandheden en helt anden!

 

WURZELWERK – et skelsættende eksperiment

Vinmarker MoselDe tyske topproducenter Gunderloch (Rheinhessen), Weingut von Hövel (Saar) og østrigske Jurtschitsch er gået sammen om et eksperiment, hvor en vinhusene hver især høster en pæn portion druer. Den enkelte vingård donerer så en vis mængde til de andre to, som vinificerer druerne.

 

Målet med Wurzelwerk var til at begynde med bare at lære noget mere om egne vinmarker og terroir, men …..

 

Eksempel: Gunderloch, høster 6000 kilo druer, som deles i 3 lige store portioner. Huset laver selv 1/3, mens resten produceres på de to andre vingårde.

 

Læs også: Ydmyge tyske vinproducenter – er det muligt …….. her

 

Aftalen går ud på, at vinen fremstilles på nøjagtig samme måde med så lidt indgriben som muligt. De bliver således lavet ved spontangæring og efterfølgende lagret på ståltanke for ikke at tage smag af fade etc.. Den eneste forskel på de tre vine er i princippet, hvornår gæringen er helt færdig og så svovlingstidspunkt.

 

Foreløbig konklusion

Randolf Kauer
Randolf Kauer

Indtil videre har det vist sig, at kælderen har større betydning end vinmark. Gruppen fortæller, at de tre vine lavet hos Mosel-producenten Von Hövel havde meget mere karakter af klassisk Mosel-vin ved aftapning – og langt mindre af de områder, de kom fra.

På Vinexpressen har vi smagt de 9 vine fra forsøgets start (årgang 2012) blindt. Her viste det sig klart, at der er en større overvægt af ”kælder” end af jordbund.
Som professor Randolf Kauer ved vinuniversitetet i Geisenheim udtrykker det: Kældergær er sommetider mere dominant end gær fra vinmarkerne. Dette er åbenbart tilfældet her.

Der er dog stadig et moment af spænding i eksperimentet, for vil vinene om 5 år stadig være mere influerede af kælderens påvirkning – eller vil terroiret tage
over. Vi venter i spænding…..

 

* Info om Wurzelwerk kan findes på …… her

Related Posts