Vi lander i Lyon og tager turen til Saint-Joseph i den nordlige Rhône-dal. De fleste ville nok helst besøge topdistrikterne Côte-Rotie og Hermitage, hvor man ved, hvad man får.
Vi har i stedet valgt Saint-Joseph, hvor man konstant bliver overrasket over både producenter og vine. Udover Guigal (selvfølgelig) imponeres vi særligt af to huse, der sprænger skalaen for, hvad man normalt forventer af området. Dem ser vi blandt andet lidt nærmere på….
Kort om Saint Joseph
St. Joseph er en af de appellationer, hvor der laves både hvidvin og rødvin. Hvidvinsproduktionen ligger på cirka 15 procent, men der er en klar stigning på grund af stor efterspørgsel.
De hvide vine er gjort på roussanne og marsanne, mens de røde laves på syrah. Hvad de færreste ved er, at producenterne må anvende 10% grønne druer til deres røde vine, men i praksis hører det fortiden til – fra dengang, man ikke kunne sælge de hvide.
En del af det langt mere berømte område Condrieu er sammenfaldende med St. Joseph, og vinhusene kunne derfor godt fremstille disse dyrere hvidvine (som skal laves på viognier-druen) i stedet. Men da vi spørger producenterne, hvorfor de så ikke gør det, er svaret enkelt. For det første er der mere arbejde i at lave producere viognier end for eksempel marsanne, og så giver druen mindre volumen på grund af ujævn blomstring og colliure. Med andre ord er der ikke bedre økonomi i en Condrieu.
To producenter gør særligt indtryk på os?
Der er to skoler i området – modernisterne og de mere traditionelle. En af de helt store stjerner er for os Gonon, der må siges at høre til de traditionelle. Gonon fortæller, at der bruges naturligt gær, og at man pløjer med heste i marken. Herudover afstilkes drueklaserne ikke og man sprøjter heller ikke med kemikalier. Vinene lagres ydermere i gamle fade, hvor de hverken klares eller filtreres, da dette tager noget fra vinen.
Vi smager
# Saint-Joseph 2016 (hvid). Vidunderlig og let tropisk duft af fersken og melon. Blød, cremet og intens med frisk syre. Intet fad, men alligevel helt
fadagtig i sin bløde frugtsødme.
Fremragende vin, men da vi så kommer til hans røde Saint-Joseph´er, kan vi næsten ikke få os selv til at spytte.
# Saint-Joseph 2016 (rød). Helt exceptionel næse med toner af mørke oliven og brombær. Flot og struktureret fætter med en fløjlsblød garvesyre, der nærmest smyger sig rundt i munden. Bravo!
Læs også: Sker der overhovedet noget i Rhône-dalen
I kælderen bliver Gonon så grebet af stemningen, at han åbner en gammel Saint-Joseph, der smages blindt. Vi gætter på 2006, da området ikke er så kendt for at kunne lave langdistanceløbere, men her bliver vi taget med bukserne ned. Vi er i 1996, og vores smagenotater siger: masser læder, svedig hestesadel og andre tertiære aromaer. Helt forrygende balance. Intensitet og syre
1 hektar god Cornas koster omkring 500 000 euro, mens den i Saint-Joseph ligger på omkring 150.000 euro
Det er som at komme i himlen
Vi havde ikke forestillet, at kvaliteten kunne være så høj i det ukendte undermåler-distrikt Saint-Joseph, men det fortsætter hos Bernard Gripa – en lille tæt mand med stor pondus. Efter at have kigget os lidt an, bliver vi indviet i hans lille himmerige. Gripa er ikke fadforskrækket, og der sker da også afstilkning i kælderen, når det er nødvendigt. Her smager vi blandt andet hans
# Saint-Joseph 2017 (hvid) – Le Serre på 100% marsanne. Lækker duft af fersken, melon og en lille kant af gær og kridt. Blød og cremet i munden med god fedme og en fin syre i eftersmagen. Vox det er godt.
Men også her betages vi af de røde. I særklasse er
# Saint-Joseph 2017 med en helt igennem vidunderlig duft af mørke oliven og brombær. 2017 har ikke set skyggen af ny eg og frugten dominerer de silkebløde tanniner. Også Gripa er fortaler for naturlig gær.
Da vi spadserer op ad kælderen kan vi næsten ikke få armene ned. Saint-Joseph har vist sig at være langt bedre og væsentlig mere holdbar end vi havde forestillet os på forhånd.
Importør af Gonon: CH-vin og genereux.dk
Importør af Gripa: pt ingen.
