Michael Broadbent – en af verdens største Bordeaux-kendere – sagde engang, at Bordeaux blot tjener to formål; at skærpe appetitten og fremme fordøjelsen.
Hvis man hylder den slags underspillede minimalisme, kunne man mene, at en vinskribent kan nøjes med at skrive, om vinen smager godt eller ej. Det er vel det, forbrugeren har behov for. Eller hvad?
Man kan også gå til den anden yderlighed. Så kan man for eksempel om en Bourgogne skrive, at den smager som en anskudt vildtfugl, der rammer en skovbund i forrådnelse en sen eftermiddag. Eller man kan hæmningsløst svælge i smagsindtryk hentet på det yderste overdrev.
Der er bred enighed om, at cabernet sauvignon har mindelser om solbær, pinot noir om hindbær og kirsebær og nebbiolo om tjære og roser. Men det er ikke nok.
Den kreative vinskribent kaster sig gerne ud i, at vinen har aroma og smag af tundraagtige bær, kødfond, korender, rust, sure tæer, en sommervarm grusvej eller kattetis – hvem har i øvrigt smagt det! Det kræver sørme gode smagsløg og en frodig fantasi. Eksemplerne er autentiske.
De gamle grækere søgte Den gyldne Middelvej. Måske de havde fat i noget dér.
Jeronimus
Indholdet i Jeronimus´ Klummer er et udtryk for gæsteskribentens egne holdninger til diverse emner.
One thought on “Jeronimus´ Klumme – Ord, ord, ord”
Comments are closed.