Fabulous riesling 2019 grand cru from Gustav Lorentz in Alsace

Fremragende rieslinger fra Nahe og Alsace

Weingut Tesch i Nahe bryder lydmuren for, hvad der burde være muligt …. deres rieslinger er simpelthen i særklasse. I denne uge har jeg smagt på husets “Krone”, der bare sprutter og spræller i munden. 

Den overgås dog lige af den 3 gange dyrere riesling fra Gustav Lorentz i Alsace, der både besidder fedme, rigdom og en opstrammende syre, der bider de helt rigtige steder i munden … 

 

# Tesch Riesling – Krone 2021, Nahe
Wow en luksusnæse. Masser af citrus, lidt terpentin på den über fede måde og rød grape bøffet op med et øksehug af en syre. Læg dertil et mineralsk strejf af våde flintesten, der flankeres af en syre og får den til at sprutte og sprælle i munden. Fantastisk vin fra Tesch med en enorm koncentration og længde. Fuld skrald og spark i raketten. Ugens vinhit. 93-94
Spottet hos Supervin til ca. 120 kr. 

 

Andre smagte vine

# Gustave Lorentz – Altenberg de Bergheim Grand Cru Riesling 2019
Jeg er i ekstase! Det her er vild vin. Intens næse med et lille senhøstet druepræg, hvor man finder indslag af æble, honning, papaya og et viff af tropejuice. Blød og rig i smagen, der strammes op af den klassiske riesling-syre. Lander helt perfekt mellem det cremede og det ranke. Trods 14,5% alkohol hænger dét her altså bare ufatteligt godt sammen. 95+
Spottet hos Supervin til ca.350 kr.

 

# Gorka Izagirre – G22 2020, Bizkaiko Txakolina, Spanien
Imødekommende, yeasty og let reduktiv duft af grønne grene, krudt, skifer, masser af citrus, kiwi og græs. Slank med et underspillet sur lie-præg, der får den til at virke uhyre elegant og tilbagelænet. Masser af hurra-spjæt og flot koncentration for en vin i det prisniveau. Bravo.. 92
Spottet hos Supervin til ca.130 kr.

 

# Gustav Lorentz – Riesling Reserve 2022, Alsace
Klassisk og lækker riesling i både dugt og smag. Friske grønne æbler og lidt stikkelsbær smelter her fint sammen med en delikat og sprød syre. Læg dertil et snift af begyndende petroleum, som efterfølges af en lille bid havsalt. 90+
Spottet hos Supervin til ca. 80 kr. 

 

# Weingut Pauly – Generations Riesling 2022, Mosel
Weingut Paulys gør det igen: overrasker på sammenhængen mellem pris og kvalitet. Top lækker duft af grønne æbler, citrus, lidt saltlakrids og en gnist af skifer. Sprød og livlig i munden mad masser af syre og friskhed, der flankeres af en lille buttet sødme, der giver oplevelsen af fylde. Kropslig og sjælelig riesling med en halvtør finish. 92
Spottet hos Supervin til ca. 130 kr.

 

# Hans Greyl – Sauvignon Blanc 2022, Marlborough, NZ
Sommer og sol på flaske. Livlig koldgæret sauvignon med strejf af hyldeblomst, tomatplante og lidt asparges. Frisk og sprød i munden med de klassiske sauvignon-træk, der flankeres af et intenst syrebid i finalen. 90
Spottet hos Supervin kr. 

 

Tjek også sidste uges psyko-sygt lækre hvidvin fra Friuli … 

 

# Huber – Grüner Veltliner Terrassen 2022, Niederösterreich
Hubers Grüner Veltliner er en af de bedste, østrigske vine til prisen, jeg længe har smagt. Tropisk næse med masser af honningmelon, fersken, friskpresset pæresaft og et stenet strejf af granit. Dejlig cremet i smagen, der ornamenteres med et lille fenolisk bid og en blød syre i afslutningen. Høj Genkøbsfaktor. 90
Spottet hos Supervin til ca. 90 kr. 

 

# Arnaldo Caprai –  Anima Grechetto 2022, Umbrien
Masser af grønne grene, lidt stikkelsbær og en kant af ølgær. Enkel og koldgæret vin med god friskhed og lethed. Afsluttes af en nydelig syre og bitterhed. 89-90
Spottet hos Supervin til ca. 110 kr. 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar