Review of weissburgunder from Holger Koch in Baden

Mini-smagning af topvine fra sydtyske Baden

Baden er uden tvivl det tyske epicenter for burgunder-druerne, og i løbet af ugen har Vinexpressens vinpoliti foretaget et stikprøvekontrol af spätburgunder, weissburgunder og grauburgunder fra området. Weingut Holger Koch funkler med en vin på den ellers undervurderede weissburgunder aka pinot blanc … 

 

# Weingut Holger Koch – Weissburgunder 2021 ***, Baden
Det her er sgu godt. Vidunderlig, burgundisk og laktisk duft af kernemælk, citrus og  undermodne æbler flankeret af et viff af fad og kiwi. Strutfrisk og syrerig som en riesling med flot racerenhed i munden. Kun 12,5% alkohol, men nøj en intensitet. En fornem weissburgunder fra de højst beliggende parceller i Kaiserstuhl giver her en formidabels kølighed og friskhed til vinen. I øvrigt spontangæret og 8 måneder på 500 liters fade. Ugens vinhit. 92
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 220 kr. 

Ugens vinhit anmeldelse

Andre smagte vine fra Baden

# Aufricht – Spätburgunder Isabel *** 2018, Baden
Elegant og frugtig næse, hvor man finder indslag søde kirsebær, lidt sveskeblomme og et lille strejf af lakridskonfekt. Masser af blød og støddæmpende frugtsødme kombineres med en fin syrelinje og et let stenfrugtsbid, der hænger godt ved i eftersmagen. Slubrende lækker i munden … jeg er fan! 92
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 280 kr.

 

# Alexander Laible – Spätburgunder Reserve 2019, Baden
Rustik i duft med toner af læder og stald toppet op med en skefuld jordbær, rabarber og et lille grønkrydret pift af urt. I munden har vi en dejlig letbenet frugt, der danser elegant rundt med en blød frugtsødme. God finesse og elegance. 91
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 300 kr.

 

# Lämmlin Schindler – Spätburgunder 2019 GG, Baden
Solmoden og intens næse, der strutter af solbær, lidt urt og et pift af grønne grene. Relativt maskulin pinot med masser af basunbund og længde på smagen. Afsluttes af en dejlig opstrammende garvesyre i finalen. 90
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 320 kr.

 

# Karl H. Johner – Weisser Burgunder 2018
Citrus, pære og grønne æbler. Slank, ren og let drikkelig med en fin sprød syrenerve, der hænger godt ved i munden. I eftersmagen har man en lille saltet mineralitet, der strammer nydeligt op omkring frugten. 90
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 270 kr.

 

Tjek også sidste uges vinhit fra champagnehuset Alfred Gratien

 

# Seeger – Grauburgunder Oberklamm GG, 2020, Baden
En rigtig delikat og veludviklet sniffer-næse med indslag af papaya, tropejuice og lidt rugbrød. Læg dertil lidt sød æblesaft, ristede mandler i kombination med lidt vanilje og flæskekød. Dyb i smagen, der er rig og intens med en relativt lav og blød syre. 89
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 240 kr. 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar