Mange har talt om, at portugisisk vin ville blive det nye hit, men det er endnu ikke sket. Ikke desto mindre er der en rivende udvikling i gang i Portugal, og på det seneste har jeg smagt masser af flotte portugisiske vine, som peger fremad.
Eksempelvis for nyligt, hvor en samling tørre vine fra Niepoort overgik alle mine forventninger. Og efter en 3 dages smuttur i Douro og Dao er jeg blevet overbevist om, at vi kommer til at se en bølge af portugisiske vine skylle ind over Danmark de næste par år…
Den nye stil i Portugal
Portvinene smager jo, som de altid har gjort, og det er ikke her den store innovation ligger. Til gengæld er de tørre vine blevet bedre og bedre med årene. Fra det lidt støvede og jordede præg har de røde vine bevæget sig henimod mere frugt og friskhed. Og hvad angår frugt, så gælder det sådan set også for de hvide.
Et godt eksempel Quinta do Crasto i Douro, der i 1980erne var et af de første huse til at omlægge en del af portvinsproduktionen til tør bordvin på grund af den vigende efterspørgsel på søde vine.
Hos Crasto smager jeg blandt andet deres hvide Douro Superior 2022: næsen strutter af fadgæret frugt i kombination med et stilfuldt præg af tropesaft og en kant af havsalt. Det samme i smagen, der er cremet, men samtidig frisk og uhyre delikat. 90-91
I dag er kun omkring 10% af Quinta do Crasto druer dedikeret til portvin
Herefter hopper vi til husets røde vine. Crasto har lavet et fransk-portugisisk joint venture kaldet Roquette og Cazes. Og jo, den er god nok, det er Jean-Michel Cazes fra 5 cru slottet Lynch Bages i Bordeaux. Der er her tale om fransk wine making, franske fade og lang maceration. Målet har været at lave en moderne og samtidig frugtdrevet vin med international klasse, og det fungerer rigtig fint.
Men jeg falder dog pladask for topvinen, der bare hedder Touriga Nacional. Årgangen er 2018. Den er en anelse mindre international, men besidder en enorm dybde og ekstraktrigdom. Brombær, solbær, granit og lidt skifer oser op ad glasset. Altså rigtig touriga nacional. Det samme i smagen, der strutter af intensitet og god solmodenhed kombineret med fin friskhed. Moderne og samtidig med original smag af Portugal. Vox det er godt … 93
Portvinene er stadig Douros kronjuvel
Douros kronjuvel er dog stadig portvinene, og selvom markedet har svigtet de sidste årtier, er det her, man skal finde de ypperste vine. Et visit hos Quinta do Vallado viser, hvorfor portugiserne ikke må være alt for ivrige efter at omlægge hele produktionen til tør vin.
Hos Vallado smager jeg nemlig husets 40 og 50 års tawny port, og det er sgu for vildt! Jeg må bare sige, at det her er noget af det største portvin, jeg nogensinde har fået. Vi er på niveau med Burmesters 40 og 50 gamle Colheitaer, og stilen minder mig ganske meget om Burmesters vintage 1900, som jeg smagte for et par år siden.
Vallados 40 års har en crazy lækker næse med strejf af mandel, appelsinskal, rosiner og neglelakfjerner på den overfede måde. Smagen er ekstremt cremet og dyb med en fantastisk længde. Man fornemmer næsten ikke mærke alkoholen. Jeg svæver. 97
Læs også: Tavora Varosa – specialområdet for mousserende vine i Portugal
Det bliver dog endnu bedre i Quinta do Vallados 50 tawny, hvor der lige bliver skruet en anelse mere op for kompleksiteten. Her er lige lidt mere af det hele. Læg dertil et pift af chokolade, et strejf af tjære og endnu mere fedme. Jeg er på vej til himlen. 98+
Ikke kun Douro
Man har måske en tendens til at fokusere på Douro, fordi det er landets mest berømte område. Men den moderne stil for de tørre vine slår ikke kun igennem her. Det er et generelt fænomen i Portugal. Også i Dao, som jeg besøger, har man fokus på friskhed i vinene.
Jeg har tidligere anmeldt flere af Taboadellas (Dao) vine på blandt andet druesorten encruzado, og dem har jeg været helt pjattet med. Efter min smuttur kan jeg lægge vinene fra Quinta da Pellada til min hitliste.
Pellada er stor fortaler for field blends. Altså blanding af druesorter, der står side om side i vinmarkerne. Husets hvidvin kaldet Primus viser, at portugiserne er i stand til at lave vine, der kan konkurrere de store områders. Den er lavet på 70 år gamle vinstokke, og der er selvfølgelig brugt naturligt gær. Næsen strutter af citrus, pære, kridt og granit. I smagen er der masser af syre flankeret af en lille pikant cremethed. Læg dertil et strejf af bitre æblekerner. Det her smager altså bare mega freaking godt. Koster cirka 40€ i Portugal. 92
Også deres røde er for vilde. Topvinen, der bare hedder Quinta da Pellada 2016, er lavet i bourgogne-kvantiteter. Vi taler 4000 flasker. Vinstokkene her er også cirka 70 år gamle, og der er igen tale om en field blend. Enorm dyb, tæt og elegant vin med masser af røde bær, kirsebærsten og et styret præg præg af oxidation. Afslutningen er stramt struktureret med en omgang flotte tanniner, der kan give mindelser om stor barolo. Cirka 35€ i Portugal. 92+
Summa summarum
I Danmark er salget af portugisisk vin ikke det største, og det har derfor længe været under min radar. Langt hen ad vejen vidste jeg jo godt, at Portugal var rigtig godt på vej. Ikke desto mindre er det nok først nu, efter en lille rundtur i det portugisiske, at det rigtig går op for mig, hvor stort potentialet for andet end portvin er… 
