Prins Henriks Vin = Dragepis

Prinsens vin, det er jo det rene rævepis mente en af formiddagsavisernes udsendte for nogle år tilbage. Heller ikke TV2s morgenvært (lad os kalde ham MR) var begejstret, da han for nyligt blev præsenteret for Château de Caix (eller Cayx, som det hedder i dag).

 

Prinsens vin er ikke sur, men måske snarere lidt hård og kantet. Sådan er malbec-druen. Det falder ikke i danskernes smag, med mindre der står barolo på etiketten – så skal den jo smage sådan!

 

I de seneste år har danske vinskribenter dog fundet roserne frem. Personligt er jeg ret begejstret og kan prale lidt af at være citeret både i en norsk formiddagsavis og BT for at have udtalt, at La Cigarelle, altså Cayx´ hvidvin, smager af gazebind. Selv små historier kan blive store!

 

DØREN GÅR OP – HVEM KOMMER IND….

Frankrig Prins HenrikKrone-bilen ruller op foran Nimb, Prins Henrik stiger ud. Omkring 20 skribenter har sat sig i stolen for at smage vinene fra Cayx. Prinsegemalen er glad. De gode omtaler på det seneste har fået salget til at stige i Danmark. Også kineserne har taget vinen til sig. Her køber de dobbelt så mange flasker som i Danmark og giver over tre gange så meget for dem. CRAZY! Den almindelige Château de Cayx forhandles til omkring 700 kr. i Kina.

Måske skyldes det, jeg har givet kineserne historien om den danske avis, der beskrev min vin som en gang rævepis. Det oversatte de til dragepis – i Kina er dragen jo et lykkebringende dyr.

 

Men altså – kvaliteten af Cayx er eksploderet med ny wine maker fra 2007 og dertil store investeringer. Tidligere var La Grezette et af mine yndlingsdomæner i Cahors (der hvor prinsens slot som bekendt ligger). Nu har Henrik snuppet Grezettes wine maker, og det har bragt vinen op i en ny liga. ”Jeg stjal ham ikke. Han kom selv,” forsikrer prinsen.

 

SÅ SKAL DER SMAGES CAHORS…..

Først en årgang 1989 fra magnum, der viser træthedstegn. Dernæst en 1990 – ligeledes fra magnum. Her har alderen også sat sine spor, men der er mere friskhed, og man finder nærmest bordeaux´ske indslag af solbær og cedertræ. Det efterfølges af et mellem-heat med årgangene 2003 og 2000. Sidstnævnte har det godt nu og er decideret god.

Vi ender med de nye årgange, hvor de mange investeringer og wine maker har sat sine spor. 2009, 2010 og 2011 er alle flotte, men skulle man fremhæve én her, må det blive 10eren.

Læs også: opbevaring af vin

 

Cahors Chateau_de_Cayx_Rouge # Cayx 2010; Solmoden og samtidig meget ren i frugten med en bagkant af cedertræ, solbær og jern. En struktureret (ikke hård) vin med et flot integreret fadpræg. Elegant og potent på samme tid. Fremragende vin til 150 kroner 17/20.

Herefter når vi til Cuvée Majeste (355 kroner) i både 2010 og 2011. Også her vinder 2010 på dagen, men 11eren vil bliver majestætisk.

 

# Cuvée Majeste 2010. Vi er på vej over i en nærmest oversøisk frugtsødme. En snert af fad, mørke bær og masser af ekstrakt. Massiv og seriøs vin med et drys af vanilje i smagen. 17,5/20. En potentielt større vin end den almindelige Cayx, men jeg vil nu fortrække den billige udgave (her og nu).

Nåh, ja, og så er der selvfølgelig den hvide – gazebinds-vinen La Cigarelle, der altid er god til prisen 135 kr. Rosé laves der også én af på Cayx. Den kræver lidt opstramning og er ikke værd at skrive hjem om. Her er vi mere i ovre i saftevands-genren end i ”pisse-genren”.

 

Related Posts

One thought on “Prins Henriks Vin = Dragepis

Comments are closed.