Dengang jeg var dreng, var det god latin at kaste rødvinen på varmeapparatet en halv time før den skulle drikkes. Og hvis den smagte surt, kunne man lige putte en sukkerknald ned i flasken for at gøre den mere blød og rund.

I dag drikker langt de fleste deres rødvin ved stuetemperatur, mens de snupper hvidvinen direkte fra køleren. Men ved hvilken temperatur får man egentlig mest ud af vinen?

 

Forskellen mellem de hvide og rødes serveringstemperatur er ikke så stor, som mange forestiller sig

 

TEMPERATUR FOR RØDVINE

Glas m vintermometer - redigeretEt af hovedproblemerne med for varm rødvin er, at alkoholen tit bliver for dominerende, og at man dermed drukner nogle af smagskomponenterne.
Omvendt, når de er for kolde, træder garvesyren til gengæld frem og virker hård. Samtidigt skjules både aromaer og smag ved kulde.

14–16°: Lette og unge rødvine. Det klassiske eksempel er Beaujolais eller den italienske pendant Novello.

16–17°: Medium-kraftige vine.

17–18°: Kraftige vine. Her taler vi om for eksempel stor bordeaux, brunello di montalcino eller de såkaldte super-toscanere med en del fadlagring.

 

LÆS OGSÅ: Opbevaring af vin

 

TEMPERATUR FOR HVIDE VINE

Ligeså galt kan det gå med for varme hvidvine. Typisk vil de virke alkoholiske og sukrede, selvom de egentlig ikke er det. Særligt oversøiske vine har tendens til at forekomme lidt vamle, når temperaturen bliver for høj.
Når vinen modsat er for kold lukkes der – ligesom de røde vine – ned for både aroma og smag. Man fornemmer dermed ikke de mange nuancer, en hvidvin kan have.

Mellem 8-10°: Friske, lette og koldgærede vine. Eksempelvis sauvignon blanc i det billige prisleje

10-12°: Medium kraftige hvidvine, med nogen fylde og evt. lidt fadlagring. (Tit skal de oversøiske vine serveres ved en lidt lavere temperatur).

12-14° : Kraftige og komplekse hvidvine med fadlagring og stor kompleksitet – store bourgogner er et godt eksempel. Af og til har jeg faktisk taget mig selv i selv at drikke netop en stor bourgogne ved omkring 18° uden ubehag :o). Jo større vinen er, jo en højere temperatur kan den klare.

De samme temperaturer gælder stort set for de forskellige typer af mousserende vine. Lette non-vintage champagne ol. bør serveres køligst, mens de komplekse vintage og prestigeudgaver bør være lidt vareme.

GODE TOMMELFINGERREGLER:

  • En tommelfingerregel er at tage hvidvinen ud og (omvendt) sætte rødvinen ind i køleskabet 20 minutter før servering.
  • Man kan tit få en fornemmelse af den bedste serveringstemperatur ved blot at kigge på prisen. Billige flasker skal som regel være køligere end dyre, men der er selvfølgelig undtagelser.
  • Hellere lidt for kold end for varm, da temperaturen hurtigt stiger et par grader i glasset

rolf

 

Related Posts

3 thoughts on “Vin og serveringstemperatur

Comments are closed.