Vidste du, at der i Rheingau ligger en ukendt vinmark, der prismæssigt kommer op i samme luftlag som Romanee Conti. Og vidste du, at al tysk sekt brandbeskattes med 1.25 euro pr. flaske. Sikkert ikke. Vi samler op på stort og småt fra Tyskland.
Brandbeskatning på den mousserende sekt….
…. er et stort diskussionsemne hos de tyske vinbønder. De betaler nemlig hele 1,25 euro ekstra for hver flaske mousserende vin, der fremstilles. Det lyder måske ikke af meget, men når vinen lander på butikshylderne, er det noget, som får folk til at vælge alt muligt andet.
Kort sagt er reglen, at en vin med et tryk på 2,5 bar eller mere skal hedde sekt, og når den gør det, betales der en afgift. Ligeledes skal producenterne også betale ekstra skat, hvis den er forseglet med ståltrådsnet.
Det har fået nogle vinhuse til at tænke kreativt og “snyde” systemet. Blandt dem Guntrum fra Rheinhessen. Her er man begyndt at fremstille en vin kaldet Perl Fein med et lidt lavere tryk og uden ståltrådsnet, som sælges til en pris, der får den til at sprøjte derudad.
Men hvorfor overhovedet brandbeskatte mousserende vin? Forklaringen lyder, at kejseren i 1907 skulle bruge midler til at opbygge en flåde, så han kunne indtage England. Han havde ingen penge og indførte derfor brandbeskatning på mousserende vin. De sidste 70 år er der ingen, der har ønsket at angribe englænderne, men skatten eksisterer endnu til stor irritation for vinhusene.
Verdens måske dyreste vinmark….
… ligger på fladlandet i Rheingau. Man skulle ikke tro det, men her kommer forklaringen: universitetet i Geisenheim har tilplantet 0.3 hektar med riesling-vinstokke, som er omgivet af store søjler, der døgnet rundt udleder CO2 til planterne.
Men hvorfor nu det? Fordi de på universitetet har fundet ud af, at man i 2040 (med den udvikling man ser i øjeblikket) vil have et stærkt øget CO2-miljø i vinmarkerne. Fra et indhold på 400 ppm (parts pr. million) CO2 i 2017 til 480 ppm CO2 i 2040. Man vil således på sigt opleve en betydelig højere fotosyntese i planterne, noget som får visnstokkene til
at blive mere produktive og dermed give et højere (men mindre godt) udbytte.
Det er producenterne ikke er interesserede i, og for at forebygge dette forskes nu i at arbejde med forskellige rod- og vinstokke samt klonselektion i det kuldioxidholdige miljø.
LÆS OGSÅ: Tysk vin 2016 – så stort bliver det
Når det formentlig er verdens dyreste vinmark, hænger det sammen med, at forskningsprojektet foreløbigt beløber sig til 6 millioner euro, men der er lang vej endnu før man er færdige med forsøgene, så det beløb bliver efter al sandsynlighed forhøjet adskillige gange endnu.
