Hvilke rødvinsdruer er verdens bedste – del 1:2

Jeg bliver tit spurgt: hvilken rødvinsdrue er verdens bedste? Et godt spørgsmål, hvor svaret ikke er så enkelt, for det kommer det jo an på, hvad man kan lide…

Men når det er sagt, er der druer, som – uanset smagspræferencer – bare er genetisk bedre end andre og har verdensklassestandard. På Vinexpressen giver jeg mit bud på verdens 4 bedste rødvinsdruer:

 

Cabernet sauvignon er kongen af de blå druer

Højborgen for cabernet sauvignon ér og bliver Bordeaux. Her bliver den blandet med andre blå druesorter som merlot, cabernet franc og petit verdot, hvilket giver vinene noget ekstra kompleksitet.

Men cabernet´en kan nu sagtens stå alene, og når den gør det, er der som regel tale om strukturerede og aristokratiske vine med en del garvesyre, som rammer frugten godt ind og giver den potentiale til et langt liv. Lagringspotentialet for cabernet er for de bedste vine enormt, og det har gjort dem til de største investeringsobjekter i vinens verden.

Ung cabernet er typisk spækket med indslag af solbær, blyant og grøn peber, mens den med noget alder kan udvikle  vidunderlige toner af muld, cigarkasse, sveskeblomme og tobak.

 

Pinot er dronningen

Pinot er den elegante og klassiske bourgogne-drue. Den er lys i farven, luftig i smagen og fløjlsblød i frugten – altså når den er godt lavet. Indholdet af tannin er fra naturens hånd lavt, mens dens syreniveau er relativt højt. Pinot uhyre klimafølsom. Dyrkes den i for varme områder, bliver den tung, doven og sødladen uden spændstighed. Omvendt bliver den let benet, stikkende og syrerig, hvis den får for lidt sol. Balancen mellem for lidt og for meget er hårfin.

 

LÆS OGSÅ: Mad og vin – kend grundreglerne…

 

Herudover er det en af de blå druer, som kræver en dygtig wine maker for at opnå et godt resultat. Skribenter har gennem tiden udtalt, at kun 1 ud af 10 røde bourgogner er værd at drikke. Det er jeg nu ikke helt enig, men det siger noget om, at det er en drue, der er svær at håndtere.

Til gengæld er den helt fortryllende og forførende som ingen anden druesort, når den lykkes. Tonerne er kirsebær, blommesten og en  puddersukkeragtig frugtsødme kan være betagende er forførende.

Da jeg for nyligt lavede en rundspørge på SoMe, valgte langt de fleste pinot´en som verdens bedste druesort.

Læs med , når jeg i næste uge giver mit bud på, hvilke 2 andre druesorter, jeg mener er blandt de 4 bedste i verden…

 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts