Vælg de rigtige vine til tre pasta-klassikere

Mad og vin fra et bestemt område passer tit sammen. Når vi taler pasta, vil mange sikkert kigge mod hjemlandet Italien. Og det er ikke helt tosset.

I sin grundsubstans er pasta jo let (selvom nogen vil sige, det ligger tungt i maven), og derfor er luftige vine som regel bedre end kraftige.

Ja, ja – jeg ved godt, at mange danskerne spiser pasta som hovedret belagt med et ordentligt bjerg af kødsovs, og at det kan kalde på en tung vin. Men hvis man spiser pastaen, som den bør spises – altså hvor pastaen er i forgrunden – vil unge og friske vine typisk klare sig bedst.

TRE PASTA-KLASSIKERE

Som supplement til pasta med tomatsauce er rødvin sjældent et hit. Det skyldes, at syren og sødmen fra tomaterner ofte støder uheldigt sammen med rødvinens tanniner (garvesyre).

Rosé eller hvidvin er derfor generelt et bedre valg. Det, man skal tage højde for er helt grundlæggende rettens kombination af syre og sødme. Den vin, man vælger, bør have lidt af begge dele for ikke at drukne.

Oversøisk rosé er typisk et ganske godt valg i denne sammenhæng, eller en ikke for tør riesling (gerne én fra Alsace). Bliver vi i Italien, går man sjældent helt galt i byen med en italiensk chardonnay eller verdicchio – støvlelandets måske mest oversete hvidvin.

Læs også: Mad og vinsammensætning – kend grundreglerne …her 

Til Pasta Bolognese er en ung, frisk rødvin at foretrække. Proteinerne fra kødet kalder nærmest på rødvin, og helst en let én af slagsen, da retten jo ikke er tung. Gå eventuelt efter nord-italiensk vin som valpolicella eller en livlig chianti uden fadlagring. Novello – som er den italienske pendant til beaujolais – kan også være en mulighed, men dem ser man kun sjældent på de danske hylder.

Pasta Carbonara har det i min optik bedst med hvide vine. Da retten er lidt cremet og typisk drysses med saltet ost, vil den give problemer i forhold til mange rødvine. Problemet er ligesom i tilfældet med pasta kødsauce rødvinens garvesyre, der støder uheldigt sammen med salt.

Man kan naturligvis godt finde rødvine uden så megen garvesyre, her tænkes på pinot noir og barbera. Men i min mund fungerer druesorter som pinot gris eller chardonnay  bedre, fordi de som regel har lidt fedme, en smule frugtsødme og en friskhed, der kan rense munden og give den cremede carbonara noget modspil.

Vidste du:

at en ægte carbonara laves UDEN fløde. Grundformen er pasta, æg, pancetta og revet ost. Hemmeligheden bag en god Carbonara er, at pastaen afkøles let ved tilberedningen. Giv den en kort tur under den kolde hane inden æg, pasta, og pande-indhold blandes! Ægget lægger sig rundt om pastaen i stedet for at koge ind i den. Carbonara er oprindelig en fattigmandsret fra Umbria, som ikke har noget at gøre med de mælkeproduktsbaserede retter fra eksempelvis Bologna.

rolf