Find en egnsret og sæt den lokale vin til – så går man aldrig helt galt i byen. Sådan lyder rådet ofte, og det er nu heller ikke helt skævt i tilfældet med pizza. Hvis vi altså tænker den som italiensk!
Pizzaens oprindelse kan ikke med sikkerhed fastslås. Ordet pizza er i familie med både det græske pitta og det tyrkiske pide, hvilket dækker over en gammel middelhavsudgave af fladbrød.
Der er dog ret stor enighed om, at den originale pizza margherita som vi kender den i dag kommer fra Napoli-området.
Følg ingredienserne
Ingredienserne i en pizza er naturligvis afgørende for vinvalget. Man kan overøse den med ananas og bearnaisesovs, og det er et kapitel for sig selv. Men tager vi den klassiske pizza med tilbehør er tomat og mozzarella de vigtigste ingredienser, man skal matche vinen med.
Tomat er både syrlig og sød på samme tid. Derfor vil den optimale vin på papiret være den, der har lidt af begge dele.
Grundreglerne indenfor mad og vinsammensætning er nemlig, at syre i maden kræver syre i vinen for, at den ikke virker flad. Og sødme i maden kræver mindst ligeså meget sødme i vinen for, at denne ikke virker snerpende.
Både syre og sødme er vigtig
Så burde sagen være klar: en frisk, italiensk vin med en livlig syre og en god portion frugtsødme. Eksempelvis en syditaliensk primitivo/zinfandel eller en ripasso fra Veneto. Eller måske en oversøisk pinot noir!
Men så enkelt er det ikke altid. Jeg har prøvet den type vin adskillige gange og må bare sige, at jeg foretrækker vine, der er lidt mindre sødmefulde end de teoretisk korrekte vine!
Prøv for eksempel en GOD chianti fra Toscana uden fad eller en frisk kvalitets-valpolicella (men ikke en ripasso), hvis det skal være rødt.
Er vi ude i hvidvinsgenren kan man snuppe en oversøisk chardonnay (også uden fad) eller en af de lidt tørrere verdicchio´er, der dyrkes i Midtitalien omkring Ancona i Marche.
rolf 
