Vinen til maden – hvor svært kan det være….

Engang var det så let. Man skulle bare lære sig remsen: Hvid før rød, ung før ældre, tør før sød, billig før dyr. Så var middagen på plads, rent vinmæssigt, og man havde demonstreret, at man var et dannet menneske.

Nu er det sværere. Meget sværere. I dag kan man få indtryk af, at det nærmest kræver en akademisk grad i et relevant emne at sætte mad og vin sammen. Fanatikere kan finde på at hævde, at der til enhver ret er én, og kun én, optimal vin.

Heldigvis får de modspil af ingen ringere end den kendte engelske vinskribent Jancis Robinson, som engang har skrevet, at det ikke er noget, man behøver at gå så højt op i. Fordi man sjældent har vinen og maden i munden på samme tid!

Selv om man kan have en vis sympati for det synspunkt, er der alligevel sammensætninger, der slet ikke fungerer. Jeg har engang fået en kraftig Syrah til ung gedeost. Pludselig smagte begge dele af sæbe.

Til gengæld er mange af de kombinationer, som konventionel visdom har dømt ude, absolut gangbare. Førhen sagde man, at man ikke kunne drikke vin til asparges og artiskokker. Det har jeg nu gjort ofte – uden ubehag.

Læs også artiklen: Vin til asparges ….. her

Og rødvin til fisk var et klart no-go. Men til stegt eller grillet fed fisk kan en frugtig, garvesyrefattig rød faktisk
være helt fin.

Omvendt er meget, som førhen var god latin, nu ikke længere så indlysende. Min generation voksede op på ost og rødvin som fast element i socialt samvær. Nu vil de fleste indrømme, at et bredt spektrum af oste går bedre med hvidvin.

Tilsvarende bliver der i vinverdenen diskuteret livligt, om champagne passer til østers eller ej. Men man kan jo også bare drikke det, hvis man kan lide sammensætningen, og lade være, hvis man ikke kan!

Jeronimus

Jeronimus Klummer er skrevet af en af vinbranchens skribenter gennem mange år. Indholdet er udtryk for hans personlige holdning til diverse emner.