Kom godt i gang med biodynamisk vin

Nogle ryster på hovedet, når snakken falder på Rudolf Steiners biodynamiske principper. Andre bøjer sig i støvet for de alternative dyrkningsmetoder. Halvreligiøst hokus pokus eller ej – det er efterhånden en kendsgerning, at flere og flere bio-huse laver vin, som når nye højder.

Symbiosen mellem plante, luft og kosmos

De biodynamiske principper er inspireret af Rudolf Steiners teorier. Det mest kontroversielle er nok filosofien om symbiosen mellem plante, luft og kosmos, hvor kosmos repræsenterer planeternes stilling og deres påvirkning på planternes vækst.

Bio-folket arbejder  i vinmarken efter månen og stjernernes positioner i bestræbelserne på at give planterne de optimale vækstbetingelser. Maria Thun udformede i sin tid en månekalender, som i dag danner grundlag for al markarbejdet. Eksempelvis tilplanter man nye vinstokke omkring nymåne, hvor tyngdevirkningen hjælper de nye vinstokkes rødder med at få godt fat og søge maksimalt nedad i jorden.

På samme måde bliver bio-kompost anvendt om foråret på de såkaldte ”root days”, hvor mineraloptaget er størst. Dette sker typisk, når indflydelsen fra jordtegnene Tyren, Stenbukken og Jomfruen er på sit højeste.

Tilsvarende høstes i princippet på ”fruit days, som er under indflydelse af ildtegnene Vædder, Skytten og Løven.

Optimering af vinmarkens naturlige harmoni

Målet er at opnå en så naturlig vinproduktion som muligt. Ifølge biodynamikerne giver brugen af ren og naturlig kompost en langt bedre jordbund, hvor man optimerer ormebestanden, som er med til at løsne jorden under planterne. Herved skaffer man ilt til vinstokkene.

Der anvendes ikke kunstige sprøjtemidler, og man ønsker at optimere biodiversiteten i jorden samt tiltrække det ”rigtige” plante- og insektliv omkring vinstokkene, så økosystemet efterhånden kommer til at regulere sig selv. Der er ingen tvivl om, at kemiske pesticider er gode til at eliminere et enkelt problem i marken. Til gengæld ødelægger man også det nyttige insektliv, så man hurtigt spolerer vinmarkens naturlige harmoni.

Brugen dynamiseret vand og komøg i kohorn

Noget af det mest omdiskuterede indenfor biodynamik er, at vinbønderne begraver et kohorn med komøg i vinmarken vinteren over, hvorefter det ”lagrede indhold” blandes op med dynamiseret vand, som efterfølgende spredes ud på vinmarken! Dynamiseret vand er regnvand eller kildevand, der hældes i et kar, hvorefter vinbonden i en times tid rører skiftevis den ene og den anden vej rundt for at frembringe hvirvelstrømme i vandet. Det skulle tilføre energi og dynamik.

Formålet med hele denne proces er at levendegøre og styrke mikroorganismerne i jorden og dermed gøre den mere resistent overfor utøj og sygdomme i vinmarken. Det er samtidigt med til at stimulere det mikrobiologiske liv og de gavnlige bakterievækster i jorden. Kohornsgødning ansporer aktivitet i rødderne og får dem til at blive tykkere og længere, så de bedre kan optage næringsstoffer fra undergrunden. Derved bliver vinstokkene mindre følsomme overfor tørke og sygdomme. Som en lille tillægs-note kan det nævnes, at biodynamikere anser kohorn for at være en naturlig ”energi-beholder” og at kohornet helst skal komme fra en ko, der har kælvet!

Brugen af silicium giver bedre fotosyntese

På tilsvarende måde putter biodynamikerne lidt silicium i et kohorn, hvorefter det begraves i jorden – men dette skal (modsat ovennævnte) ske om sommeren. 4 gram silicium blandes med knap 40 liter vand, hvilket passer til rundt regnet én hektar. Inden det sprøjtes ud over bladene i vinmarken på ”Leaf days” – der er under indflydelse af vandtegnene Fisken, Skorpionen og Krebsen – skal det helst ligge i lys fra et østvendt vindue for at opnå optimal energi (dagslyset i et sydvendt vindue er for skarpt).

Læs også: opbevaring af vin

Silicium hjælper til, at bladene bliver grønnere og får bedre betingelser for at skabe optimal fotosyntese. Siliciummet anvendes omkring blomstring, og når druerne begynder at tage form. Tilsvarende benyttes det cirka en måned før høsten, når druerne skifter farve. Dette skulle resultere i bedre farve, aroma og smag. 

Den naturlige kompost

Man anvender som ovenfor nævnt ikke kunstige sprøjtemidler. Biodynamikerne har til gengæld en række måder at tilberede en optimal kompost på. Brændenælde tilsættes for eksempel komposten for at stimulere saft-flow i vinstokkens rødder. Egebark beskytter mod plantesygdomme. Mælkebøtter indeholder siliciumkrystaller, som er med til at tiltrække kosmiske kræfter til vinmarken. Kamille bruges til at stabilisere nitrogen i komposten og stimulere plantevæksten samt livet i jorden. Baldrian tiltrækker varme til vinmarken, hvilket øger beskyttelse mod frost. Padderokke tiltrækker lys til vinstokkene og modvirker meldug og skyggeafhængige svampesporer.

Sådan snyder man naturen

For at undgå sprøjtning mod blandt andet sommerfuglelarver, anvender man ofte det, franskmændene kalder confusion sexuelle (seksuel forvirring) – en metode, hvor man sætter duftkapsler med (stærk) hun-sommerfugle-duft ud i vinmarken, der skal tiltrække hannerne. Formålet er at få dem til at holde sig fra hunnerne og undgå, at de lægger æg i druerne, hvorved der sker en perforering af disse med svampeangreb til følge. Dette er dog ikke kun en biodynamisk praksis.

Forskel på konventionel og bio vin

I følge bio-vinbønderne har man ofte et væsentligt lavere høstudbytte, men til gengæld en bedre druekvalitet. Derudover har denne måde at dyrke vin på en konkret indflydelse på eksempelvis syreniveauet i vinene. Det har vist sig, at man gennem biodynamik kan modne druerne mere uden at miste syren, og det er guld værd, særligt i varme områder.

Ingen er 100% biodynamiske

For at være 100 % biodynamisk, skal alt produceres på selve vingården, men dette er i praksis en umulighed for de fleste vinbønder. Eksempelvis skal kamille ifølge forskrifterne helst have ligget i en kalvemave en rum tid, førend det anvendes i marken, og det har de færreste mulighed for. Af den grund køber størstedelen af for eksempel de franske producenter deres bio-stuff i Colmar, hvilket er tilladt.

Rolf Madsen

Note: Monty Waldin’s bog Biodynamic Wine Guide er guld værd for alle interesserede i biovin